Dansens udbredelse
Pardans kom på mode i Europa i
1800-tallet, i første omgang med Vals som i begyndelsen var kilde til stor
forargelse.
I begyndelsen af 1900-tallet kom flere nye danse til Europa, som
tangoen fra Argentina og foxtrotten fra USA, og på det tidspunkt begyndte man
blandt danselærere i England så småt at indføre en standardisering af dansene.
I
1920'erne kom swing-musikken ind i billedet, ligeledes fra USA og med den kom
f.eks. charleston som gik ret hurtigt af mode, men som i stedet sammen med
foxtrot gav ophav til quickstep. Der blev oprettet danseskoler og arrangeret
danseturneringer med mesterskaber osv. til følge.
De latinamerikanske danse som samba og
mambo dukkede op i 1930'erne og i 1940'erne kom en boogie-woogie-bølge med danse
som jitterbug og jive og den stil blev ført videre i 1950'erne med rock'n'roll og twist.
I nyere tid, med indtoget af
individualismen, og med fremkomsten af dansemusik som beatmusik, disco og funk, kan der
danses uden en partner eller gruppe.
Danse
Standard "ballroom"